Jeg har det, som om at Sahara er ved at flytte ind. Her er meget varmt. Alt for varmt til, hvad jeg er vant til. De kalder det for en hedebølge. Det føles ikke som en hedebølge. Det føles som en brandbølge. Alt koger. Solen banker, som om det er de sidste dage, den lever. Her er støvet. Og ja – det er sandt: Det er støv, der kommer fra de afrikanske ørkner herop. Man kan ligesom se et lille lag af meget fint støv, der lægger sig på alle bilerne, fortovene. Og man kan ligesom også mærke det, når man børster tænder. Spyttet er ikke hvidt af tandpasta. Det har den, der lidt beige farve, som fortæller, at tænderne ikke er rene. Øv.
Fysisk aktiv
Og som om det ikke er nok, så skal jeg rent faktisk være aktiv – fysisk aktiv – i morgen. Det har jeg slet ikke lyst til. Meteorologerne har jo talt om, at vi får op til mere end 42 graders varme i morgen. Jeg vil helst bare holde fri. Få lov til at ligge på min sofa. Læse i min bog, imens jeg nyder, at min A/C køler luften indenfor ned. Varmefri. Drikke spandevis af iskoldt vand. Få ondt i maven, fordi jeg drikker det kolde vand for hurtigt. Det bliver jo svedt ud lige med det samme.
Jeg kan ikke holde fri i morgen. Jeg skal være til stede. Jeg skal være med – og aktiv hele dagen. Der er kun en ting, der trøster mig. Jeg skal være aktiv i 1700 meters højde. Vi har nemlig lejet en bus, og alle medarbejdere skal deltage. Vi skal afholde den årlige personalefest. Den skal afholdes på et afsides resort, hvor alle har mulighed for at overnatte.
Lidt a la Viking Games?
Tænker det måske bliver lidt som de geniale Viking Games, vi prøvede forrige år. Og hvor det er muligt for os at koncentrere os om at være sammen. Det har vi nemlig brug for. Firmaet, jeg arbejder, for har været i voldsomme vanskeligheder, siden den her coronakrise brød ud. Men nu går det bedre. Ledelsen har derfor besluttet, at de vil gøre noget, for at alle medarbejdere føler, at de hører til i deres firma. De ved, at for mange af os, har det været svært med at skulle arbejde hjemmefra. God tankegang fra ledelsens side, synes jeg. Men jeg vil gerne se, at det giver det resultat, som jeg ved, de forventer.For eksempel skal vi blive bedre til kommunikation.
Skattejagt med GPS
At vi skal være aktive i 1700 meters højde, er noget af en lettelse at tænke på. Det betyder, at der er noget køligere deroppe i forhold til hernede ved vandet. Der er nok også noget mindre fugtigt. Så måske bliver det rart at skulle lege skattejagt via GPS og den slags.
Jeg må tage mig sammen. Jeg må beslutte mig for at være positiv i morgen. Jeg må ikke beklage mig, over at vi skal bruge 1,5 time i bus for at komme op på bjerget. Og går det helt galt, ja så kan vi da i det mindste nyde udsigten fra bjerget. Naturen er jo skøn deroppe. Håber, at alle de andre tænker, ligesom jeg gør: Vi skal være positive.