Min fætter arbejdede som sygeplejerske på en klinik for psykisk syge mennesker. Han var meget glad for arbejdet, da han fik det. Men i dag siger han, at han har fået en arbejdsskade. Han blev stresset og deprimeret. Han mener, det skyldes de voldsomme, angreb han nogle, gange blev udsat for fra patienter, som kan blive voldelige. Han var blevet slået flere gange. Nu er han godt nok stor i det – altså af kropsbygning, og han gør meget for at holde sig i form. Han er stærk. Men der var dage, hvor han simpelthen ikke kunne arbejde, fordi han var angst. Han blev truet af en patient i et tilfælde måned. Det var en mand, som pludselig stod foran ham med en flaske i hånden og truede ham på livet. Heldigvis var min fætter ikke alene, og de fik vristet flasken fra manden.

Arbejdsskade

Men dagligt at skulle arbejde i et miljø, hvor man bliver truet eller overfaldet, er stressende. Hans læge sygemeldte ham i nogle måneder, og han kom i behandling hos en coach. Lægen mente, det var en arbejdsskade, og at han skulle have erstatning. En psykolog, som også undersøgte min fætter, nåede frem til den samme diagnose. Så min fætter fandt en arbejdsskade advokat fra Herning, som han bad om at hjælpe sig med at søge om erstatning.
Den advokat i Herning var ikke meget for at tage den sag på sine skuldre. Ikke fordi han ikke havde sympati for min fætter. Snarere fordi det er meget svært at få en psykisk arbejdsskade anerkendt. Depression, der er fremkaldt som følge af et job, anses normalt ikke for at være en arbejdsskade. Og det kan være meget svært at bevise, at den opstod som følge af arbejdet, man udfører.

Tovtrækkeri

Advokaten indvilgede i at forsøge, men kunne ikke love noget bestemt. Han forsøgte at advare min fætter om, at det bliver en svær sag. Det er meget få psykiske arbejdsskader, der faktisk bliver anmeldt, og de få af dem, som bliver det, kan trække ud i meget lang tid.
Ikke desto mindre, så forsøgte de at få hans depression og stress anerkendt som en arbejdsskade. En lang proces med tovtrækkeri mellem arbejdstilsynet og hans advokat. Klinikken, som min fætter arbejdede for, havde oplevet store nedskæringer, og det betød, at noget af personalet måtte fritstilles. Argumentet med forøget arbejdspres og daglige trusler ville ingen høre på. Min fætters krav om erstatning blev ikke anerkendt.

Dygtig advokat

Det er nu nogle år siden, og min fætter har det godt igen. Han er blevet omskolet og har et job i en IT-virksomhed. Det er han ganske tilfreds med. Han siger godt nok, at han savner at arbejde som sygeplejerske, men han tør bare ikke. Han er nervøs ved tanken om, at han måske kan blive truet igen. Advokaten i Herning har, siden han førte sagen for min fætter, taget flere sager, som involverer psykiske arbejdsskader. Han er ikke bange for at fortælle, at chancerne for, at skaden bliver anerkendt, er meget små.
I 2015, dengang min fætter tabte sin sag, var der kun 7 ud af mere end 5.300 anmeldelser af psykiske arbejdsskader, der blev anerkendt.