Din bedste veninde har fortalt dig, at hun er begyndt at gå til psykolog, fordi hun lider af panik angst. Hun får sådan nogle panikanfald, hvor hun bare slet ikke kan overskue situationerne, hun står i. Hun får koldsved ned ad ryggen. Hun begynder at hoste og tabe åndedrættet. Hun ryster på hænderne – og begynder at tro, at hun er alvorligt syg. Du synes slet ikke at kunne genkende det, som hun beskriver.
Symptomerne på angst
Hun er jo altid så rolig og har fuld kontrol over sig selv. De angst symptomer, som hun beskriver, har du svært ved at forestille dig. Men de lyder ikke godt – og du er glad for, at hun har betroet sig til dig – og at hun er i behandling for sin angst. Du har endnu ikke haft mod til at spørge hende om hvordan hendes angst behandling foregår – men du har en fornemmelse af, at den går meget ud på samtaler imellem hende og psykologen.
Hun brugte begrebet ’panik angst’. Du forstår ikke helt termen. Hvad er det? Er det sådan noget med, at når hun går i panik, så begynder hun at skrige efter hjælp? Eller hvordan? Du forstår det simpelthen ikke. Men du kan mærke på hende, at hun så småt er ved at få det bedre efterhånden, som behandlingen skrider frem.
Oplevelsen af panik
En dag kan du muligvis spørge hende sådan helt konkret, om hvad det var, hun oplevede, når hun fik panik angst. Er panik angst i øvrigt en angstfølelse, som er permanent – eller kommer den det ene øjeblik for at forsvinde i det næste? Du er ked af det på din venindes vegne. Det er ikke retfærdigt, at hun skal lide af angst. Hun har været igennem mange dårlige ting i sit liv. Her til sidst var det jo, at hendes mor gik bort. Ok, det var ventet at hendes mor ville dø. Men alligevel. Kan det være grunden til, at hun får de der panikanfald?
Du er dog rigtigt glad for at hun betroede sig til dig. Hun er jo ikke en kvinde, der taler åbenlyst om alt – med alle. Du er også rigtig glad for, at hun selv kunne tage initiativ til at komme i gang med angst behandlingen.
Den vigtige test for angst
Lige nu vil du dog ikke begynde at udfritte hende om hendes angst symptomer eller om den konkrete behandling, som hun er i. Du vil være der for hende, når hun har brug for det. Om det bare handler om at drikke kaffe sammen på en café, eller om det handler om, at hun har brug for at tale om sin angst med dig, er ikke det, der betyder noget for dig. Det, som er betydningsfuldt, er, at hun skal have det godt igen. Du vil hjælpe hende så godt, du kan, og så langt hun tillader det. Og ja, du priser dig heldig, fordi du lider ikke af angst. Du tog sådan en angst test her for nylig, som viste, at du godt nok kan blive angst, men ikke i sådan en grad, at det vil ødelægge dit liv.
Spørgsmål og svar om panikangst
Hvad er panikangst?
Panikangst er en form for angstlidelse, hvor personen oplever pludselige anfald af intens frygt eller panik. Disse anfald kan opstå uden åbenlys grund og medfører ofte fysiske symptomer, såsom hjertebanken, svedtendens, rystelser, åndenød eller en følelse af kvælning. Mange oplever også frygt for at miste kontrollen eller en følelse af at være adskilt fra sig selv under et anfald. Panikangst kan være dybt forstyrrende for den enkeltes daglige funktion og livskvalitet.
Hvordan adskiller panikangst sig fra almindelig angst?
Mens almindelig angst ofte er karakteriseret ved en konstant følelse af uro og bekymring om fremtidige begivenheder eller situationer, er panikangst mere pludselig og intens. Angstanfaldene ved panikangst er typisk kortvarige, peaker inden for 10 minutter, og kan opstå uforudset, uden en specifik udløser. Almindelig angst kan derimod være mere vedvarende og mindre intens. Panikangst inkluderer også specifikke fysiske symptomer, der kan føles overvældende og skræmmende for den, der oplever dem.
Hvad kan man gøre for at håndtere panikangst?
Der er flere effektive metoder til at håndtere panikangst, herunder psykoterapi, medicinsk behandling, og selv-hjælpsstrategier. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en almindeligt anvendt behandlingsform, der hjælper individer med at genkende og ændre de tankemønstre, der bidrager til deres angst. Medicin såsom antidepressiva og benzodiazepiner kan også være hjælpsomme i visse tilfælde. Udover professionel behandling kan teknikker som dyb vejrtrækning, mindfulness, og regelmæssig fysisk aktivitet hjælpe med at reducere hyppigheden og intensiteten af panikanfald. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man oplever symptomer på panikangst, da tidlig intervention kan forbedre behandlingsresultaterne betydeligt.
