Har du rejseblod i årene, ved du sikkert, hvor vigtigt det er at have det rigtige med på din rejse. Og kan du ovenikøbet pakke til flere uger i din carry on og ikke skal slæbe en tung kuffert med, ved du sikkert også, hvor befriende det er. Det kræver blot lidt omtanke og planlægning.

Måske har du suset nettet igennem for billige flybilletter og fundet en spændende ny destination, og så er det tid til at begynde at pakke. Hvad er så vigtigt at huske på?

Lav en pakkeliste, så du ikke glemmer noget vigtigt. Du kan have en standard pakkeliste, hvor du har det vigtigste på.

Mine bedste pakketips

Når du pakker smykker, er det træls at komme frem, og de er viklet sammen. Jeg klipper sugerør over i halvt og kommer kæderne igennem der. Det virker fantastisk.

Du kan overveje at pakke tøj, som du ikke er så vild med, fordi du så kan smide det ud, inden du tager hjem eller give det til velgørenhed. Så har du mere plads til, hvad du køber på din tur.

Sko er noget af det, der tager plads. Du bør ikke tage mere end max 3 par med – og det ene har du på.

Pak noget tøj, der passer sammen. Det betyder, at du kan mikse det på kryds og tværs til mange outfits. Sætter du farve på med smykker eller måske et tørklæde, kan du mikse det til endnu flere looks.

Jeg lægger mine outfits ud på sengen, inden jeg pakker dem, og tager et billede. Så kan jeg altid holde mig til det, når jeg er afsted.

Sørg for at have multiprodukter i din toilettaske. Du har ikke brug for slet så meget, som du tror på din rejse.

Hvad er dine bedste pakketips?

P.S.: Hvis du vil have et ekstra tip, der ikke handler om at pakke men om at rejse billigt med fly: Søg efter de billigste flybilletter her: https://www.rejsepriser.dk/