Jeg har en grum fortid i forhold til tandlæger. Så er det sagt. Og det er altså ikke noget med, at jeg ikke har passet min tandlæge – tværtimod. Siden jeg var 7 år gammel, har jeg gået til tandlæge mindst hvert halve år. Men lad mig bare fortælle en kort version af historien, så du ved, hvorfor jeg har et anstrengt forhold til tandlæger.

Jeg gik som sagt til tandlæge hvert halve år, og det var hos en tandlæge i Grenå. Da jeg så som 17 årig fik den ondeste tandpine, og vi ringede til tandlægen, havde han ikke tid før ugen efter. Jeg var ved at dø af tandpine, så vi fandt en anden tandlæge i en by tæt på, og han tog mig med det samme. Han løste min tandpine, men han bad mig om lov til at gennemfotografere min mund + røntgen.

Det viste sig, at samtlige plomber var forkert lavet, og at mine tænder faktisk var i en miserabel forfatning. I øvrigt blev mine billeder brugt sammen med billeder af andre uheldige patienter til at få den pågældende tandlæge lukket. Heldigvis da. Jeg gik til den nye tandlæge nærmest hver uge i tre måneder. Regningen var slem – pyha.

Nå – nu ved du, at jeg har et anstrengt forhold til tandlæger.

Sidste år flyttede jeg så til København, og nu var gode råd dyre, for jeg skulle jo finde en ny tandlæge. Jeg spurgte alle mine nye kolleger til råds, og der tegnede sig hurtigt et billede af, hvem der skulle vælges. Og så gik turen ellers til Tandlægerne på Frederiksberg.

Det var en overmåde positiv oplevelse, og den ene af tandlægerne, Søren Sehested, var en ren troldmand til at bedøve. Jeg kunne INTET mærke!

Er du i København og har brug for en tandlæge, kan jeg godt anbefale dem. deres hjemmeside er www.tpfrb.dk