Sidste år købte min kone og jeg et mindre sommerhus i et område i Midtjylland. Det ligger kun en halv times kørsel fra vores hjem, så vi har siden brugt det rigtigt meget. Men vi har også valgt at ofre lidt penge på det, for det er af noget ældre dato, og nogle ting trænger til renovering.

Det første vi gjorde lige efter overtagelsen, var at få skiftet el-vandvarmeren i huset. Ganske vist gav den masser af varmt vand, men det var ikke muligt at indstille temperaturen, som var ekstremt høj. Det var risikabelt, især når vi skulle have vores børnebørn på besøg, for vandet var så varmt, at man kunne skolde sig alvorligt.

Jeg kontaktede et lokalt vvs firma, som jeg blev anbefalet, for jeg ville ikke selv påtage mig opgaven, selv om jeg er ret praktisk anlagt. Indehaveren af firmaet rådede mig til selv at købe el-vandvarmeren i en af de netbutikker, der handler vvs online. Han fortalte mig, at han alligevel ikke selv kunne skaffe den billigere, og hvis jeg selv foretog indkøbet, ville det i hvert fald ikke blive dyrere for mig.

Jeg fandt også en vandvarmer i den rigtige størrelse, og jeg må sige, at jeg blev noget overrasket over det gigantiske udvalg af varer i den netbutik. Jeg lod mig faktisk lokke til også at købe et nyt armatur til køkkenvasken, for det hidtidige var temmelig gammelt og grimt, og vi ønskede os et nyt af den type, man kan betjene med kun en hånd.