Nu skal jeg ikke spille kloge Åge. Men jeg kunne virkeligt godt lide at vide, hvad du tænker, når du ser nyhederne i TV. Sådan på en af de gamle kanaler. Program 1. DR. Jeg får det lidt skidt. Der er sket en grusom nedskæring i standarden for, hvordan man taler og skriver på DR1: For det første er der slet ikke styr på fx nutids-r’et! Det er i sig selv en skandale. Jeg synes at kunne se, at Danmarks Radios journalister ikke staver korrekt, og at de har sjældent styr på grammatikken. Men lad nu det være. Det er måske bare (forhåbentligt) et forbigående, dårligt fænomen. Det andet er, at der generelt er en stor forvirring i begreber.

Et krisecenter

Fx så er der altså forskel på et krisecenter for flygtninge og et krisecenter for voldsramte kvinder. Alligevel formår DR at pludre tingene sammen, så det først langt henne i en reportage eller en artikel, går op for én, hvad det egentlig er, de gerne vil fortælle. Det irriterer mig meget. Altså at jeg ikke forstår umiddelbart, hvad en artikel eller et indslag handler om. Jeg er et menneske, der interesserer mig for mange ting. Jeg er også et menneske, der har meget travlt. Så hvis jeg skal bruge en halv time hver eftermiddag på at se en nyhedsudsendelse, som giver mig nyheder, som det kun tager 2 minutter at sige højt, så synes jeg, de stjæler min tid. Unødvendigt. Men kan jeg afmelde licensen til TV? Nej, det kan jeg ikke. Som sagt, så er jeg et nysgerrigt menneske!

Ikke meget klogere

Men når jeg har siddet i 20 minutter foran skærmen og hørt på en journalist, der taler om krisecentre, og jeg så tror, at det er en reportage, der handler om krisecentre for voldsramte eller økonomisk udsatte mennesker, for at finde ud af, at det handler om nedlæggelse af krisecentre for flygtninge, så bliver jeg altså skuffet. Altså det skuffer mig, at flygtninge får færre muligheder her i landet. Men det skuffer mig endnu mere, at der ikke er mere fokus på, hvad et krisecenter i virkeligheden kan gøre. Hvordan det kan hjælpe samfundet videre. Og hvor lidt det vil koste os – almindelige borger, der betaler skat – hvis krisecentrene kunne få lidt mere støtte.

Krisecenter er en stor hjælp

Der er jo flere undersøgelser, der viser, at krisecentre hjælper udsatte mennesker videre i deres liv. De bliver selvstændige, gode samfundsmedlemmer. Det kan godt være, at de mennesker ikke betaler for den hjælp, de får. Men i sidste ende, de ender med at betale deres skat – ligesom du og jeg – og er det så ikke billigere for os alle sammen, end hvis vi skal betale for deres (gratis) ophold på psykiatriske hospitaler i fængsler eller andre steder, hvor vi bare pakker dem væk?

Ja, som du nok kan forstå, så er jeg ikke imod nedlæggelse af krisecentre. Jeg er tværtimod tilhænger af, at vi ser meget forsigtigt og nøjagtigt på, hvad de kan tilbyde vores samfund, og hvad det koster os – opvejet imod, hvad det ville koste os ikke at give støtte til dem.