Det er ikke ligefrem hver dag, man møder en ganske almindelig landbrugstraktor inde midt i byen, så da det skete for mig i går, blev jeg i første omgang noget overrasket. Men jeg fik nu hurtigt øje på, at traktoren trak en fladvogn med sidefjæle på, og at vognladet var fyldt med hujende og feststemte studenter, så der var selvfølgelig tale om den helt traditionelle studenterkørsel rundt i byen, som foregår flere gange på denne årstid.

Men de seneste mange år, hvor jeg har lagt mærke til den slags, er det nu foregået med en lastbil, der var udsmykket til formålet. Jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg tidligere har oplevet, at det var en traktor og fladvogn, der blev brugt til den slags kørsel med studenter.

Det fik mig til at tænke tilbage på den tid, da det normalt var hestetrukne køretøjer, der blev brugt til at fragte nybagte studenter rundt i byen. Uden at være alt for nostalgisk, kan man vist godt tillade sig at mene, at det var lidt mere festligt den gang, selv om det måske ikke var så populært hos byens indbyggere med de hestepærer, der uvægerligt faldt af fra tid til anden.

På Sjælland er det militærlastbiler i dag

Selv husker jeg den traditionelle eksamenskørsel den dag, da jeg selv havde været oppe i det sidste fag til studentereksamen. Det var en stor dag, fordi den betegnede afslutningen på tre års terperi, og vi var i hvert fald også alle sammen i strålende humør, og vi festede igennem til den lyse morgen.

Nu er det sidste nye skrig, at det skal være tidligere militærlastbiler. Det synes jeg nu er ganske morsomt – og så kan jeg godt lide, at sikkerheden er blevet så vigtig, som den er!

Tjek for eksempel dem her: https://studenter-kompagniet.dk/