Det har været noget af en kamp i vores familie, efter at vores søn, Malte på 13 år, har kastet sin kærlighed på rockmusikken. Det startede for flere år siden med, at han lyttede til hård rockmusik og havde en tendens til at skrue lige lovlig højt op for volumen på stereoanlægget, så det var ikke så få gange, enten mine kone eller jeg måtte bede ham om at skrue ned, så vi andre også kunne være i huset.

Det hjalp lidt, da han arvede et lille stereoanlæg af sin storesøster, som ikke ønskede at beholde det, da hun flyttede hjemmefra, for så kunne han trods alt lytte til musikken inde på sit eget værelse, så han kunne tillade sig en lidt højere lydstyrke på anlægget.

Så på et tidspunkt fik Malte lyst til selv at spille, og der er nok ingen tvivl om, at han drømmer om at blive en berømt rockmusiker. For godt og vel et års tid siden gav vi efter for hans ønske om at få en elektrisk guitar, som han kunne slutte til det lille stereoanlæg, han har på sit værelse, så han fik sådan en i gave til sin 12 års fødselsdag. Vi fandt en god og billig guitar hos Danguitar.

Larmen var nogenlunde til at holde ud, så vi glædede os bestemt over, at Malte var meget seriøs med hensyn til at lære at spille på guitaren. Han havde ikke lyst til at få undervisning, men han søgte hjælp på internettet og fandt også nogle gode tips, så han kunne uddanne sig selv.

På et tidspunkt begyndte han at spille sammen med en af sine klassekammerater, der nok er mindst lige så interesseret i musik som Malte. Det var en ren lise for os, fordi de to knægte øvede deres musik ovre hos William, hvilket skyldtes, at William spiller på trommer, og det er trods alt lettere for Malte at tage sin guitar med over til William, end at William skulle fragte sit trommesæt over til os, hver gang de skulle spille sammen.

Men en dag blev det nok også lidt for meget for Williams forældre med al den larm. I hvert fald kom Malte og spurgte mig, om vi ikke kunne indrette et af vores rum i kælderen til øvelokale, for nu var der kommet en tredje dreng med i bandet, og han spillede på keyboard og havde både forstærker, mikrofon og højtalere, så det ville være langt det smarteste for drengene, hvis de kunne have et fast øvelokale, så de ikke behøvede at flytte deres udstyr rundt.

Min fornemmelse var, at Maltes interesse for musik var så seriøs, at jeg godt ville ofte lidt tid og penge på projektet, så jeg gik med til at rydde et af rummene i kælderen for noget gammelt skrammel, som vi alligevel ikke brugte. Derefter beklædte jeg loftet i kælderrummet samt væggene med nogle isoleringsmåtter, så lyden ville blive så tilpas dæmpet, at vi andre også kan være i huset.

Det blev til et helt pænt musikværelse, som drengene er meget begejstrede for at have til rådighed.